Tunø / Lokalhistorie / "Et anderledes Tunø"

1.del af "Et anderledes Tunø"

Sanfred Kjær skriver her om oplevelserfra Tunø i begyndelsen af halvtredserne da han og Else begyndte at komme på øen. 
En skildring af et meget anderledes Tunø. 

Artiklerne har været bragt i Tunø Avis.

Et anderledes Tunø 1. del.

Vi ved at vor samfund forandrer sig - og Tunø er ingen undtagelse. Da vi kom i 1952 for første gang, var det en Ø, som slet ikke ligner den vi kender i dag.

Alene rejsen herover var lidt af en oplevelse, den foregik nemlig med Kalundborgfærgen og så omstigning i rum sø, men det er der nok mange flere end Else og jeg, der kan snakke med om. Det var som nævnt en oplevelse, at skifte fra den store Færge og så fra vogndækket og ned i den lille båd, der dengang hed Kjeldsen. 

Skipperen hed også Kjeldsen og det var den legendariske Johannes K.

Det tog kun ca. en time fra Århus havn, så det passede os ganske godt når vi kun havde ca. 10 minutters gang fra hvor vi boede i Århus.

Vi skulle bo hos Anelise og Otto Petersen på Nørremose - der hvor der nu er Jægergård - Transporten foregik med hestevogn, en slags Charabanc og så ud af den gamle mole med tipvognsspor.

Det var et rigtig landbrugsland vi mødte, med græssende kvæg på næsten alle marker, og som følge deraf et godt fungerende Mejeri, men der var jo også omkring 200 indbyggere dengang, og der var plads til både Købmand og Brugsforening + Posthus som solgte lidt af hvert - vel nok flere øl end frimærker.

Jeg undrede mig over hvorledes man fik afsendt grise og køer, for der var ingen muligheder på "Kjeldsen", men jeg blev hurtig klar over, at der kom en fragtbåd, det var en såkaldt Parketbåd "Falken" hed den vist, som senere blev afløst af en større båd "Bølgen"

Traktorer var der vist kun et par stykker af, for man kunne jo ikke snakke med en traktor, men det kunne man jo med en hest.

Et sådan samfund passede utrolig godt til såvel Else som jeg og ikke mindst børnene, ialt tre, her kunne de rigtig muntre sig - alt var så afslappet og ukendt for os, der havde love og regler i Århus, man kunne jo ikke købe øl på posthusene der.

Den velkomst vi fik var enestående, enkelte Tunesere (det kaldte de sig selv) kom ud af husene og råbte VELKOMMEN til Tunø! Der var dækket fint kaffebord ude på Nørremose og det varede ikke længe, før vi følte os som en del af "familien"". 

Jeg skal lige understrege at Tunboerne stadig er lige så venlige overfor de, der kommer til øen, også selvom der i dag kommer mange hundrede flere, men denne forandring ER jo nødvendig, hvis de der lever af turisterne skal kunne klare sig økonomisk - sådan er det og det er også helt fint, også selvom der kommer enkelte, der nok har misforstået, at på Tunø kan man ikke gøre som man selv vil - de burde nok blive væk.

Man må altid huske på, at naturen er en gave til os mennesker og huske på at vi ikke kan undvære den - men naturen kan sagtens klare sig uden os.

Men som nævnt før så kom vi med til alt, hvad der foregik herovre, ja selv til roehøsten i efterårsferien og mejerigeneralforsamlingen, hvor de, der leverede, fik udbetalt det årlige overskud, det foregik i Forsamlingshuset og det ret særprægede var, at købmanden sad med en jordmodertaske fyldt med snapseflasker, som man kunne købe til kaffepuncher, som dengang var en gængs drik og i særdeleshed ved festlige lejligheder om vinteren.

Jeg kunne fortsætte med et hav af minder, men det vil nok dække hele vores avis, der skal jo være plads til det nødvenlige og nok mere seriøse stof. Men ønsker redaktionen mere i de aviser fremover - ja, så vil jeg gerne fortsætte - der er nok at skrive om, for der er trods alt løbet meget vand i stranden siden vi kom første gang.

Sanfred


Bragt i Tunø Avis nr. 3. marts 2000 

Webmaster Knud Madsen  | Tlf.: 30 27 33 42 | hvidebo@mail.dk