/ Fugle på Tunø 2008

Fugle på Tunø 2008

Årets fugletælling

Tidlig pinse
Min kone og jeg har efterhånden tradition for at optælle ynglefuglene på Tunø i pinseferien. Traditionen blev også i år holdt i hævd, men på to punkter adskilte betingelserne sig væsentligt fra tidligere år.
Aldrig har vi foretaget ynglefugletællingen så tidligt på sæsonen, og aldrig har vejrbetingelserne været så gunstige. Varmt, klart vejr uden nævneværdig vind gav optimale optællingsmuligheder ikke mindst for den for os vigtigste art, nemlig tejsten. Måske var det årsagen til, at vi registrerede flere tejster, end vi plejer - men herom senere.
Tydeligvis var flere af trækfuglene knap ankommet til ynglepladserne i pinsen. Således så vi ingen stenpikker og hørte hverken gulbug eller nattergal pinselørdag, mens der den følgende dag var flere af alle tre arter samt i tilgift også bynkefugl. Om lørdagen så vi til gengæld 3 gul vipstjert, som allerede pinsedag fløj videre mod nord til ynglepladserne i Skandinavien. 

Klinterne
Tunøs mest markante naturelement er klinterne, og det er her, de kolonirugende arter holder til. For tejst blev resultatet 36 par ved Sdr. Klint og 35 par ved Ndr. Klint altså i alt 71 par. Det er en tangering af rekorden helt tilbage fra 1978, hvor der blev noteret 66-71 par. 
To andre arter - digesvale og stormmåge - er ligeledes meget markante ynglefugle ved klinterne. Antallet af ynglende digesvaler kunne ikke fastsættes grundet det tidlige tidspunkt, men det vil helt sikkert ikke nå op på tidligere tiders meget store antal. - Stormmågerne havde derimod næsten alle fuldlagte kuld. Det blev til ca. 120 par ved Sdr. Klint og ca. 135 par ved Ndr. Klint, hvilket samlet er det højeste antal nogensinde om end af samme størrelsesorden som de sidste 4 år. 

Mosen
Kun ganske få steder i Østjylland møder man territoriehævdende skovsnepper. En af de efterhånden sikre lokaliteter er Mosen på Tunø. I år var ingen undtagelse, og for første gang så og hørte vi hele to hanner samtidig, så der er givetvis tale om mindst to par. Af andre skovsneppelokaliteter i det østjyske kan nævnes Anholt og Skramsø Plantage på Djursland. Som tidligere år rummede Mosen også et par rørhøge.

Naturpleje 
Større menneskelige indgreb i naturen forekommer ofte i starten unødigt voldsomme. Træfældningerne på Bjerget er et godt eksempel på dette, men fældningerne var nødvendige, hvis udsigtspunktet fortsat skal have en berettigelse. Der vil næppe gå lang tid, før resultatet fremstår mere æstetisk tilfredsstillende. Det videre plejearbejde kan så forhåbentlig klares af fårene. 
Gadekæret kunne ligeledes trænge til en kærlig hånd. De mange grønalger pynter bestemt ikke, og de bør på et passende tidspunkt fjernes. Det samme gælder i øvrigt også algerne i vandhullet ved nordkysten øst for skoven.

Søren Højager
Webmaster Knud Madsen  | Tlf.: 30 27 33 42 | hvidebo@mail.dk