/ Store træer på Tunø : Egen

Store træer på Tunø : Egen

af Hannelore Heitman .

Fotoet viser egetræet, som står Søndenom i haven af Engelhards hus, Ruths og Netes barndomshjem.
Dens stamme måler ca. 2,5 meter i omkreds, målt ca. en meter over jorden. Ingen ved, hvem der har plantet det og hvornår, og dette er ikke underligt, fordi de tykke krogede grene tyder på en høj alder, højst sandsynligt 400 år.


Herluf kunne huske, at der for adskillige år siden var en gruppe studenter fra Århus universitet herover, som fik lov til at tage en boreprøve for at bestemme træets alder. Dette kan lade sig gøre, idet man, med et meget tyndt bor tager en træprøve ud af stammen . Under mikroskopet kan man derefter tælle årsringene, de lyse og de mørke, og derved bestemme alderen, uden at skade eller fælle træet.
Desværre bliver sådanne resultater ikke gemt, men efter billedet at dømme, mente "træprofessoren" fra universitetet , var 400 år et godt skud.

For Ruth og Nete har træet altid hørt til der. Deres bedstefar var gartner, uddannet i England, og efter hjemkomsten anlagde han en super smuk have. I godt vejr samledes hele familien under egetræet "på højen", som Ruth fortæller, for at drikke kaffe og nyde udsigten over havet. Også dette barndomsminde underbygger antagelsen af træets alder: Egetræer vokser langsomt, først i en alder af 200 år har de en størrelse til at blive fældet og brugt og til at drikke kaffe under!

I perioden fra 2.500 - 4oo f. Kr. indvandrede bøgen i Danmark, også udbredelsen af asken tiltog, dog egetræet var den alt dominerende. Det er et hårdført træ, som vokser under næsten alle klima- og jordbundsforhold, blot det får lys nok. Med sin pælerod er den dybt forankret jorden og ikke til at blæse omkuld.

Små selvsåede egetræer har ikke nogen chance til at komme op i vores skove, de bliver kvalt af de andre træer og egebestanden aftager. Dette hænger dog også sammen med, at ingen skovejer kan regne med en indtægt når han planter egetræer, ikke engang hans børnebørn vil have økonomisk glæde af dem.
Her var holdningen en anden i gamle dage. Man plantede egetræer, formede unge grene til en bue, så at efterkommere om 200 år kunne lave skibsplanker af dem! 
Træet var nødvendigt til skibsbyggeriet, fordi det er hårdt, modstandsdygtigt og holdbart. Englænderne kaldte egen for ;father of ships", dog også i hus- og brobyggeri var egetræ uundværligt. Whiskytønder er den dag i dag lavet af egetræ.

På trods af alle træets fortrinligheder var det dog frugterne, agern, som var det mest vigtige ved egeskovene: Først i en alder af ca. 40 år blomstrer egen for første gang og danner frugter. Er der særlig mange af dem, kalder man det et "oldenår".
Frugterne er meget næringsrige, de består af 35% kulhydrater, 7% sukker, op til 15 % olie og 6% æggehvidestoffer. Derfor drev man svinene i skoven til opfedning. Om efterår tog en delegation af landsbyens ledende personligheder ud i skoven, frugtmængden blev bedømt og udlånsprisen fastlagt. En svinehyrde passede svinene for hele landsbyen og afleverede dem hver aften ved de enkelte bønder. Det gav nogle gode skinker, som netop nu får et come back. 
I Spanien og Portugal er der enkelte svinefarme, som fodrer svinene med agern og kastanier. Skinkerne er luksus produkter til superpriser.
Oprindeligt tjente agern også som føde for menneskene. Da de indeholder garvestoffer, er de ikke ligefrem en delikatesse. Der findes metoder til at trække bitterstofferne ud.
Kogte og moste frugter blev vandet ud i en bæk eller, senere, fandt man på, at lade agern spire, fordi opbygningen af spiren forbruger garvestofferne. Almindelig var det, at bruge agernmel til brødbagning. Så sent som i første verdenskrig blev i Rusland bagt et statslig kontrolleret "hungerbrød" et kilo rugmel, et kilo rugsklid og 5 kilo agernmel. 

Danmarks ældste eg er Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Den skal være mellem 900 og måske 2000 år. Bøgerne skriver lidt forskelligt derom. Igennem historien og verden over fandtes adskillige hellige ege. Dens høje alder og krogede skikkelse indgyder ærefrygt og respekt og sætter poeternes fantasi i gang. Mon ikke H.C. Andersen blev inspireret af en gammel hul eg i sit eventyr "Fyrtøjet". 

Hannelore

Bragt i Tunø Avis nr. 7 den 21.juni 2000 .


Webmaster Knud Madsen  | Tlf.: 30 27 33 42 | hvidebo@mail.dk